FORTÆLLERHOLDET
Vi giver historierne liv
Mød holdet, der finder, deler og fortæller historier fra havnen. Fortællinger om mennesker, kultur og livet ved vandet.
Fortællerholdet skaber fortællinger om havnens mennesker – dem, der dagligt arbejder, færdes og lever her. Hver fortæller har sit eget fokusområde og det medie, der bedst formidler historien: podcast, film, billeder eller tekst.
Historierne åbner et autentisk vindue til livet ved havnen – hverdagsøjeblikke, fællesskaber og de mennesker, der skaber havnens kultur. Det er dem, der oplever havnen indefra, der fortæller – med deres stemmer og perspektiver i centrum og os som formidler.
Har du lyst til at blive en del af fortællerholdet, er du varmt velkommen. Kontakt os gerne eller find os på havnen.
“Med blik for livet og fællesskaberne
åbnes historierne”

Mai-Britt Fly
Fokusområder: havnens historiske spor, hverdagshistorier, HavneVenner
Fortællinger har fulgt mig gennem hele livet – som en måde at forstå mennesker, steder og det, der binder os sammen.
Havnen oplever jeg som et levende rum fuld af spor og stemmer; gamle minder side om side med nye drømme. Her ligger historierne ikke gemt væk – de findes i samtalerne, i bevægelserne, i det, vi deler.
Med Sammen om Havnen er jeg særligt optaget af de små og store historier om kultur, relationer og fællesskab, der gemmer sig i bådebroerne, kajkanten og de steder, hvor mennesker mødes. Det er her, havnens liv og stemning kommer til syne – og i de fælles fortællinger finder både stedet og fællesskabet sin dybde. MBFLY

Maria Mille Pedersen
Fokusområder: Vallensbæk Sejlklub, arrangementer fra forskellige aktører.
Jeg elsker hverdagen på Vallensbæk Havn – de små snakke på broen, grinene efter en tur på vandet og de historier, der opstår helt af sig selv. Det er de øjeblikke, der gør havnen levende og giver den sin helt særlige stemning.
Som næstformand i Vallensbæk Sejlklub er det naturligt, at mit fokus ligger her, men min interesse rækker langt ud over klubben. Mit mål som en del af fortællerholdet er at opsøge og fange de små og store historier fra hele havnen – fra events, hverdagsøjeblikke på kajen eller når folk mødes på tværs af aldersgrupper og aktiviteter – og give dem ord, så de kan deles videre eller tages med hjem.
Jeg elsker at dele disse historier, så alle kan få et indblik i havnens liv – og måske også selv blive en del af det, med sine egne oplevelser. MAMP

Peter Andreas Colding
Fokusområder: Vallensbæk Kano- og Kajak-Club, HavneVenner.
Kajakklubben har været en del af mit liv siden 1980, og siden dengang har jeg haft min faste gang på havnen. Her fandt jeg ikke bare en aktivitet, men et sted hvor natur, fællesskab og mennesker mødes omkring livet på vandet.
Havnen oplever jeg som et levende rum fuld af små øjeblikke; stille morgener i kajakken, samtaler på broen og den særlige ro, der opstår mellem vand og himmel. Det er ofte i de stunder, historierne opstår – i turene, i pauserne og i mødet mellem mennesker.
Som en del af kajakklubbens liv er jeg særligt optaget af de fortællinger, der vokser frem her. De findes i oplevelserne på vandet, i fællesskabet på land og i de mange øjeblikke, hvor mennesker mødes og deler deres glæde ved havnen og livet omkring den. PAC
