Om sammen om havnen

Havnen fortalt indefra

Fortællinger om mennesker, kultur og fællesskab i livet mellem både og broer – delt gennem stemmer, billeder, film og ord, og oplevet i praksis gennem historiske havnevandringer, fortælleraftener og foredrag.

Sammen om Havnen er et digitalt fortælleunivers og fællesskab, hvor Vallensbæk Havns hverdag får stemme – ikke kun gennem os, der driver initiativet, men i samarbejde med dem, der lever og former havnen dagligt.

Her udfolder kulturen, fællesskaberne og livet sig – fra klubber og lokale aktører til dem, der arbejder, bor eller blot kigger forbi efter en is. Aktiviteterne spænder fra historiske havnevandringer, fortælleraftener og foredrag til digitale fortællinger og visuelle indslag, der skaber nærvær og indsigt i havnelivet.

Det er fortællinger om et levende havnemiljø, fortalt indefra og delt med både dem, der færdes på havnen, og dem, der følger med hjemmefra. Fortællerholdet bidrager med egne oplevelser og perspektiver fra de mennesker, vi møder, med særligt fokus på historier om mennesker, kultur og fællesskab i livet mellem både og broer – delt gennem stemmer, billeder, film og ord. Sammen om Havnen er et fællesskab, hvor historier skabes og deles i fællesskab.

Bag Sammen om Havnen står Villy Duvander og Mai-Britt Fly, og initiativet er en del af foreningen HavneHygge. Med nysgerrighed og nærvær samler og deler vi havnens kultur og historier – både nutidens liv og de fortællinger, der har formet stedet. Vores mål er at gøre havnen levende og nærværende for hele lokalsamfundet samt for alle, der finder glæde og inspiration i livet ved vandet.

I podcastserien giver vi stemme til dem, der var med til at skabe havnen – med fortællinger om tilblivelsen, arbejdet og fællesskabet i de første år. Gennem billeder, film og podcasts følger man samtidig det liv, der leves på havnen i dag, og de fællesskaber, der fortsat udvikler sig. Et punkt under udarbejdelse er Havnen gennem tiderne, fortalt gennem billeder og tekst.

Sammen tegner det et levende billede af et maritimt miljø i konstant bevægelse – formet gennem næsten 50 år, stadig fuldt af liv, hvor havnens historier fortsat lever som en vital del af lokalhistorien og kulturarven.